|
Konstruktion af møbelpuder |
|
Vi har flere forskellige måder at opbygge møbelpuder på - hver enkelt opbygning har særlige egenskaber.
Nortex benytter en helt speciel kraftig duntæt stofkvalitet med solide duntætte syninger. Dette sikrer, sammen med kanalbånd af høj kvalitet, et produkt som er velegnet til mangeårigt brug.
Vi fremstiller vores puder efter kundens helt specielle ønsker og mål. Det færdige møbel vil derved få nøjagtigt det udseende og de egenskaber, som kunden ønsker.
Slidte og kedelige puder kan helt enkelt udskiftes i forbindelse med renovering af møblet.
 |
Kanalpude
Sæde, ryg og armpude. En enkel og velafprøvet konstruktion.
|
 |
Kvadratpude
Mest brugt til sæde og ryg. De tværgående kanaler holder på fyldet, så det bliver der hvor det skal! Denne pudetype er mere formstabil end kanalpuden.
|
 |
Duntop
Sædepude med skumkerne i bunden. Konstruktionen sikrer en meget formstabil pude, som samtidig giver møblet det komfortable look mange producenter stræber efter.
Duntoppen bruges ofte til skindmøbler, hvor der ofte er placeret stof på undersiden (udluftning). Duntoppen produceres også med 2 "forkanter", der giver mulighed for at dreje puden i møblet.
|
 |
Overtræk / vendbar duntop
Sædepude med skumkerne placeret centralt. Puden er meget formstabil. Typen er den mest populære, og den er særdeles velegnet til stofmøbler, idet puden er vendbar.
Der er mulighed for lynlås i siden hvorved man får fri mulighed for at vende og dreje puden i møblet.
|
|